Årets Spillere 2023

Så er de sidste kampe blevet tastet ind i rangliste-maskinen, og vi kan derfor nu kåre Årets Spiller i hver enkelt af de danske dartrækker:

Det er ikke nogen overraskelse at det for 2. sæson i træk er Benjamin Drue Reus der snupper titlen i 1. division – Vladimir Andersen ligger ganske vist over ham på ranglisten, men det er på baggrund af kun 12 kampe, så det er en passende anledning til at opfriske kriterierne for tildelingen af Årets Spiller:

Årets Spiller er den spiller, der efter sæsonen ligger øverst på ranglisten for en given række, og samtidig har spillet mindst halvdelen af det antal kampe, som den spiller i rækken der har spillet flest kampe.

I 1. division var minimumskravet 42 kampe, og derfor er Benjamin Drue Reus endnu engang en fortjent vinder! Det er altså 2. sæson i træk at Benjamin hiver titlen hjem (blot i en ny klub), og der er også flere gengangere fra sidste sæson på listen.

Den første er Tonni Sørensen, som i sidste sæson blev Årets Spiller i 3. division Vest for Kolding, og den bedrift gentager han så i 2. division Vest i denne sæson – og det på trods af at han i mellemtiden er skiftet til Aabenraa i 1. division. Kravet i 2. division var nemlig også mindst 42 kampe, og med 44 kampe for Kolding klarer han lige skærene.

I Kvalrække C er Steen Rasmussen fra Syrenpilen nok engang endt på toppen af listen, hvilket han også gjorde i 2020/21 og 2022 (Kvalrække B), mens vi nede i hverdagsrækkerne finder Morten Jacobsen fra Dronningborg som Årets Spiller for ligeledes 3. sæson i træk i Hverdagsrække 4 Nord 1.

Sidst men ikke mindst har Mikael Merlit endnu engang været suveræn i de rækker han har spillet i – han har i samtlige tidligere sæsoner været Årets Spiller i Hverdagsrække 4 Syd, og denne gang er han så blot blevet det i Hverdagsrække 4 Midt pga. omstrukturering. Og så har han da lige snuppet titlen i Kvalrække F også…

Pga. manglende sponsor er der desværre ikke nogen t-shirts at uddele i denne omgang, men de 7 vindere i divisionerne må meget gerne lige sende mig deres e-mailadresse, for så har jeg nemlig et gavekort fra Søren Søgaard på 250,- at sende til dem 🙂

Sæsonens sidste opdatering af Søren Søgaard-ranglisten kommer efter planen i morgen, hvorefter kvinderanglisten følger søndag (time permitting)!

1 thoughts on “Årets Spillere 2023

Skriv en kommentar