Kamp om pladsen i 2. division Vest

Lørdag var endnu en playoff-dag i de danske rækker, og da begge nedrykkere fra 1. division ryger i 2. division Vest, var der ingen grund til at spille playoff til 2. division Øst, da FIOV meldte afbud, og der således var 3 pladser at spille om for de resterende 3 hold. Det betyder at både Rødderne, Næstved, Guldborgsund og Stifterne rykker op og spiller i 2. division næste sæson!

Til gengæld var der kamp om pladserne i 2. division Vest, for med både Royal og Hinnerup som nedrykkere, var der efter mine beregninger kun én plads i 2. division Vest at spille om for Padborg, Hovsa, Galten og Esbjerg Øst. Det stod hurtigt klart at kampen om den ene plads skulle stå mellem de to nuværende 2. divisionshold fra Padborg og Hovsa, idet de begge vandt forholdsvist overbevisende over Galten og Esbjerg Øst fra hhv. 3. division Nord og 3. division Vest.

Padborg var dog en lille smule mere overbevisende, da deres sejre lød på 11-5 og 12-4, mens Hovsa måtte “nøjes med sejre på 11-5 og 10-6. Det betød at den sidste kamp mellem Padborg og Hovsa var en direkte duel om pladsen i 2. division Vest, og efter 12 kampe så det lovende ud for Hovsa, som var foran med 8-4. De skulle altså blot bruge en enkelt sejr i de sidste fire kampe for at snuppe den enlige plads – men de sidste fire kampe gik alle Padborgs vej, og dermed ender kampen altså uafgjort 8-8.

Så vidt skribenten lige kan se, betyder det at Padborgs større sejre i de to første kampe bliver afgørende, da de slutter á point med Hovsa i playoff’en, men med en bedre kampscore – og dermed ser det ud til at Hovsa må en tur ned i 3. division Nord.

På ranglisten for dagen står det hurtigt klart at Padborgs Dirk Delfs med 11 sejre i 12 kampe har spillet en afgørende rolle, og han topper ranglisten med en rating på 48,57 – foran Hovsas Henrik Primdal, som i snit lukkede på 21,38 pile, men “kun” fik 9 sejre ud af 12 ud af bestræbelserne. Hovsas Charly Sørensen havde dagens laveste antal pile pr. vundet leg med 21,14, og tikker ind på en 3. plads på ranglisten. Det samlede gennemsnitlige antal pile pr. vundet leg for dagen lå på 22,37.

Unavngivet

Reklamer

Dart Odense tilbage i 1. division

Der var spænding i toppen af 2. division Vest inden sidste spillerunde i lørdags, da Aalborg stadig kunne nå at snuppe den direkte oprykningsplads for næsen af Dart Odense. Netop de to hold mødtes i Odense, og det krævede en sejr til gæsterne for at bevare håbet om at vippe topholdet af pinden. Nr. 1 på ranglisten, Steen Lysen, gjorde med tre sejre ud af fire sit for at det skulle lykkedes, men det blev kun til en enkelt sejr mere til Aalborg-holdet, som dermed måtte køre til deres 2. kamp i Horsens med et nederlag på 4-12 i bagagen. René Kirckhoff Madsen vandt alle fire kampe for hjemmeholdet, mens Daniel Jahn Hadberg og Jan Møller Jespersen vandt tre kampe hver.

Med sejren til Dart Odense var oprykningen til. 1. division en realitet, og dermed er Odense-klubben tilbage i det bedste selskab for første gang siden de rykkede ned i 2013. Aalborg kan dog stadig gøre dem følgeskab, da de slutter på 2. pladsen og skal spille playoff mod Assens og Verninge fra 1. division samt Gørslev fra 2. division Øst om to pladser i den bedste række.

De to nedrykningspladser var allerede gået til Kolding og Randers inden de sidste to kampe, men Padborg og Hovsa havde begge muligheden for at slippe fri af nedrykningsplayoff-pladserne. Padborg formåede dog kun et hente et enkelt point i de to kampe, og selvom Hovsa vandt begge deres kampe var det lige præcis ikke nok, da Fluen slog Randers med 11-5, og dermed holdt sig 2 point over playoff-pladserne.

På ranglisten skulle meget gå galt for at Steen Lysen skulle miste 1. pladsen til Dennis Lindskjold, og da lørdagen var omme kunne begge spillere konstatere en minimal nedgang i deres rating. Det gjorde ikke den store forskel, så med 81 sejre i 88 kampe og en gennemsnit på 19,20 pile pr. vundet leg er Årets Spiller 2016/17 i 2. division Vest:

Årets Spiller 2divV