Dagbog fra Göttingen – Dag 4

Sidste dag i Göttingen, og i modsætning til i går, hvor meget af tiden var ren fritid, er søndagen en travl affære med to sessions med de afgørende kampe af turneringen, og så den mindre detalje med en 7 timers køretur hjem efterfølgende. Ganske fornuftigt havde PDC valgt at lægge turneringen på den weekend hvor urene skal stilles en time tilbage, så i det mindste kunne man da få en times ekstra søvn. Med en lang dag i vente ville det ved nærmere eftertanke også have været fornuftigt ikke at ligge vågen til kl. 1 i nat med telefonen i hånden på Twitter, Youtube og Stofa Web-tv. Sådan er der så meget.

IMG_20191026_185128Jeg tjekkede ud af hotellet lidt i 11, og efter de havde forsikret mig om at min bil godt kunne blive holdende på deres parkeringsplads til i aften, gik turen til Lokhalle. I god tid, men jeg havde ikke rigtig andre steder at være – og så kunne jeg jo passende benytte tiden til at taste tal ind fra de kampe der var blevet spillet i de danske rækker henover weekenden. Kl. 11:45 blev publikum til den første session lukket ind, og mon ikke det viser sig at der var tæt på fuldt hus igen i løbet af dagen.

IMG_20191026_185516.jpgPå trods af at de ifølge deres åbningstider skulle åbne kl. 10, var Subway lukket da jeg gik forbi kl. 10:45 (måske havde de “klokket” i det med vintertiden – HAHA!), så det var kun logisk at jeg efter de fire kvartfinaler lagde vejen forbi en sidste gang på denne tur. Jeg tror i øvrigt at ordet “Subway” må være et af de mest brugte ord i denne artikelserie. Subway.

Tilbage i hallen lige i tide til Arsenal – Crystal Palace, som ikke er i tv’et og alligevel ikke kan streames pga. det elendige Wi-Fi der er hernede. Så må jeg jo følge den på tekst-tv eller et eller andet andet gammeldags. Med kun de tre afgørende kampe tilbage af turneringen, fandt jeg lige tid til at give jer et scoop af de større: et eksklusivt behind the scenes-billede. Det er i hvert fald bogstaveligt talt et billede af scenens bagside.

IMG_20191027_123403.jpgOgså lige et par ord om PDC’s MC John McDonald, som med det samme bød mig velkommen da jeg ankom til presserummet i torsdags, og gennem hele turneringen har siddet og joket herinde og generelt været en rigtig hyggelig fyr. Så da han vendte tilbage efter en af sine efterhånden ikoniske introduktioner til en kamp, og erklærede at han var ledig hvis der var nogen der ville have selfies, tog jeg ham selvfølgelig på ordet. Jeg er ikke ligefrem rutineret udi kunsten at tage selfies, så resultatet lader en del tilbage at ønske. Men det er der!

IMG_20191027_214411_1.jpgAftenens session – og i særdeleshed finalen – levede desværre ikke kvalitetsmæssigt op til de første tre dage af turneringen, hvor der virkelig blev spillet god dart, men til gengæld fik turneringen da til sidst den rigtige vinder… Tilskuerne fik i større grad end tidligere påvirket Gerwyn Price, selvom jeg egentlig ikke synes at problemet var så stort hernede i forhold til så mange andre gange. Måske med undtagelse af kampen mod Vincent van der Voort, hvor der var en del der gik til ham. Man kan mene mange ting om Gerwyn Price – og det gør jeg også gerne selv – men personligt synes jeg ikke man skal buhe/fløjte af spillerne på scenen. Hep i stedet ekstra meget på den spiller du holder med. Det er (desværre) efterhånden for mange blevet en indgroet del af sporten at man i stedet for at lave god stemning ytrer sin utilfredshed med den modstander ens favorit nu tilfældigvis spiller mod, og ved ikke at gøre noget ved det da det begyndte at brede sig for flere år tilbage, har PDC også stiltiende accepteret at det er sådan det er.

IMG_20191026_113454.jpgEfter finalen var slut var der kun få ting tilbage før min tur til Göttingen også nærmede sig sin afslutning. Artiklen til dartnyheder.dk skulle lige færdiggøres og lægges ud, den skulle postes på dartnyheder.dk’s Facebook-side også, og min egen dartistik-rangliste for turneringen skulle selvfølgelig også offentliggøres på Twitter. Derefter var det bare at tage afsked med de øvrige der var tilbage i presserummet, aflevere min “golden ticket” til Niclas og sige på gensyn – for mon ikke det bliver til flere af den slags ture i den nærmeste fremtid. Jeg satser i hvert fald på minimum et enkelt European Tour-event næste år (måske en tur til ny lokation i Leeuwarden, Holland), og så vil jeg da også gerne snart opleve en af de store tv-turneringernpå engelsk grund. Det er nok mere økonomien der bestemmer hvornår det bliver en mulighed.

Da jeg havde forladt bygningen tog jeg den efterhånden vante gåtur op til hotellet en sidste gang, fandt min bil og satte kursen mod Danmark igen. Jeg drikker ikke kaffe, men cola i svælget og dødsmetal på anlægget plejer nu også at kunne holde mig vågen til sådan en natlig tur. Vejarbejderne var der stadig, men både antallet og længden af køerne var minimeret, så der kunne skæres en times tid af turens længde. Klokken ca. 5:30 landede jeg tilbage på hjemmeadressen og fandt hurtigt hovedpuden efter endnu en fed tur til et PDC-event.

PS: Tyskerne kører som sindssyge på motorvejen om natten.

10 - Siegerehrung_2000.jpg
Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Dagbog fra Göttingen – Dag 3

Jeg var forholdsvist tidligt hjemme på hotellet i går aftes, og da der kun er en aftensession i dag, så jeg frem til at kunne sove længe for en gangs skyld. Jeg fik da også sovet næsten helt til kl. 8, hvor jeg blev vækket af en række intense jordskælv, som måtte have deres epicenter lige her i området. Det viste sig at være hotelpersonalet, der trillede rundt med deres rengøringsvogne ude på gangen med jævne mellemrum.

IMG_20191026_131039.jpg

For ikke at gøre præcis de samme ting hver dag, valgte jeg denne gang at køre til en Lidl i nærheden i stedet for Aldi. Man skulle jo nødig komme til at handle i butikker man ikke kender hjemmefra. Deres morgenmadsudvalg var dog knapt så fyldestgørende, så jeg nøjedes med endnu en brezel (Aldis var i øvrigt bedre) i visheden om at der var masser af tid til at finde føde i løbet af dagen, når det først var om aftenen der var dart.

Hvad skulle man så få dagen til at gå med? Endnu engang havde jeg gjort min research hjemmefra, så jeg satte kursen ned mod centrum af Göttingen, hvor der lå en Bratwurst Glöckle – de sælger kun én ting: Bratwurst. Hvem har også brug for andet? Det tog dog lige knap nok al ventetiden, så jeg begav mig videre ud i det ganske proppede byliv for at se om der kunne lokaliseres en bar der havde øl i hanerne og fodbold i tv’et.

IMG_20191026_134616.jpgDe fleste af dem havde ifølge en Google-søgning lukket indtil kl. 15 eller 16, men jeg følte mig heldig, og gik alligevel mod den der umiddelbart virkede mest attraktiv (beskrivelsen fremhævede 10 tv-skærme, inkl. en på herretoilettet!) – og ganske rigtigt var der alligevel åbent. Med to 2. Bundesliga-kampe fordelt ligeligt på de mange skærme, forbarmede bartenderen sig over mig og spurgte om der var andet jeg gerne ville se, og fik efterfølgende sat Premier League på den ene skærm i baren. I hvert fald indtil jeg kl. 15 var kommet godt i undertal, og der i stedet blev skiftet over til optakten til Schalke 04 mod Dortmund.

IMG_20191026_180152.jpg

Jeg kvitterede med at drikke et par König Pilsener i baren, inden jeg smuttede tilbage mod hotellet før at gøre klar til aftenens dart. Dog ikke uden et hurtigt besøg hos McDonald’s på vejen, og i den forbindelse vil jeg gerne lige rose mig selv for at tilbringe en hel dag hernede uden at gå på Subway én eneste gang. Det er det der hedder viljestyrke.

Kun 3-4 timer af dagen kom altså til at gå med det turen egentlig handlede om, nemlig bratwurst og pilsnere. Dart, mener jeg. Jeg ankom til Lokhalle halvanden time før starten, og jeg må desværre meddele at jeg ikke er et bedre menneske end at jeg godt kan nyde det privilegium det er at kunne gå forbi de mange hundrede ventende tilskuere og blive lukket ind før alle andre. De små, smålige glæder i livet.

IMG_20191026_185128.jpg

Inde i arenaen var det business as usual – skrive nogen artikler, tage nogen billeder, ærgre sig over at Aspinall ikke kunne vinde med en føring på 5-0… Til gengæld kunne man glæde sig over at hallen var tætpakket med feststemte tyskere, så der var god gang i den. Antallet af folk i presserummet var også øget en smule, og det betød desværre at det tilhørende Wi-Fi var endnu ringere end normalt (og det var pænt ringe i forvejen), så jeg var lige var at panikke, da jeg ikke kunne få uploadet det billede jeg gerne ville bruge til artiklen på dartnyheder.dk. Læserne må nøjes med et gammelt billede i stedet.

Til slut vil jeg lige orientere om at fjerde og sidste indlæg om turen først kommer op når jeg vågner mandag en gang, da jeg har en lillebitte køretur hjem direkte efter turneringen slutter i morgen. Altså, hvorfor betale for en ekstra overnatning på hotel, når man kan sove det meste af mandagen væk derhjemme i stedet…

 

Dagbog fra Göttingen – Dag 2

Efter en lang dag i går, havde jeg mest brug for en god nats søvn da jeg endelig var tilbage på hotelværelset sent i aftes. Det startede egentlig også meget godt, indtil jeg blev vækket kl. 5:30 af hvad jeg formoder var et byggefirma, der gik i gang med at opføre et nyt lejlighedskompleks lige uden for mit vindue. Det var i hvert fald sådan det lød.

IMG_20191025_104344

Af ren og skær nærighed havde jeg fravalgt morgenmad på hotellet til €8,50 pr. dag, så jeg drog i stedet til en nærliggende Aldi og fandt et sundt og nærende måltid til den halve pris. Det er næsten utroligt at jeg ikke er i bedre form.

Et styk baguette og en omgang highlights fra 2. Bundesliga på tv’et senere blev kursen endnu engang sat mod Lokhalle. Ankommet godt en time før kampstart var der ingen problemer med at blive lukket ind af presseindgangen ved hallen og få knipset et par hurtige billeder af den enorme hal, inden det betalende publikum blev sluppet løs.

IMG_20191025_114454Med både en eftermiddags- og en aftensession var der 12 kampe at komme igennem denne fredag, og jeg fandt heldigvis også lejlighed til at smutte ud af presserummet og ind i hallen for at indsnuse atmosfæren og hive mobilen frem til nogle “action-shots” af spillerne.

Overraskelserne fortsatte med at myldre frem i dagens kampe, og der var både masser af god dart, høje checkouts og 7 perfekte pile inden 1. runde var slut og det var tid til en lille pause inden aftenens kampe gik i gang. Når man lige har tid til en hurtig snack, hvor skulle man ellers gå hen hvis ikke det var til Subway…

IMG_20191025_135925.jpgInden weekenden er slut, regner jeg stærkt med at jeg bare kan gå ind og sige “Det sædvanlige, tak” (måske “Das übliche, bitte” hvis jeg strammer mig an), og så får jeg serveret den Italian B.M.T. mine smagsløg kræver. Tak til Google Translate, i øvrigt.

Det er nu ellers ikke fordi der ikke er andre muligheder, for på gåturen mellem hotellet og hallen går jeg gennem banegården, hvor der er et par håndfulde caféer, kiosker og madsteder. Og endda også en Burger King. Muligvis kunne jeg godt finde på at slå vejen forbi når sulten en af de kommende dage melder sig.

IMG_20191025_152800_1.jpgNok om mad, der var jo også lige en aftensession der skulle afvikles, hvor de første fire kampe i 2. runde løb af stablen. Jeg var tilbage i hallen i god tid endnu engang, så jeg kunne stå og se lokalet blive fyldt lidt mere op end gårsdagens og eftermiddagens affærer.

Som I kan læse på dartnyheder.dk var der også fremragende dart om aftenen, hvor især kampen mellem Dave Chisnall og Jonny Clayton vist usædvanligt højt niveau. Stemningen havde også fået et nøk opad, og jublen hver gang der blev lavet 180 (hele 11 gange for Dave Chisnall i føromtalte kamp) kunne sagtens overdøve presserummet omme bagved.

IMG_20191025_215010.jpgEn gåtur hen til hotellet på en mørk aften kan nogen gange være en interessant affære, men i det mindste er det kun 10 minutters rask gang her – i modsætning til i Hildesheim, hvor det var 45-50 minutter en fredag aften/nat gennem nogle halvskumle kvarterer og hvad der umiddelbart så ud til at være byens værtshusdistrikt.

Jeg overlevede også denne aftens tur hjem på hotellet – den værste oplevelse denne gang var da en gruppe på 8-10 mand til de øvrige, u-dartkyndige tyskeres forbløffelse, hele vejen gennem banegården valgte at synge en eller anden underlig sang, om at der tilsyneladende kun findes ét enkelt individ i hele verden der hedder Phil Taylor.

Dagbog fra Göttingen – Dag 1

Jeg kørte hjemmefra lidt efter kl. 8 i morges, og ifølge Google Maps var der en køretur på ca. 7½ time forude. Det skulle vise sig at holde stik, for efter at have sneglet mig af sted i bragende solskin og 16 grader gennem flere lange køer og utallige vejarbejder, landede jeg omkring kl. 15:30 ved hotellet, som skulle være mit hjemsted de næste fire dage.

IMG_20191024_075528Efter et hurtigt tjek-ind, var på ud på jagt efter føde i universitetsbyen Göttingen. Jeg havde selvfølgelig lavet min research hjemmefra, og som altid når jeg er i udlandet, går turen til den første, den bedste Subway. Denne gang krævede det blot en 5 minutters gåtur fra hotellet, så var der fyldt op i depoterne.

Skuepladsen for aftenens underholdning, Lokhalle, lå blot yderligere 5 minutters gang væk (props til mig selv for bekvemt valg af hotelplacering), så hvorfor ikke bare vandre derned med det samme for at komme på plads og forberede nogle ting før kampene gik i gang.

IMG_20191024_163130.jpg

Det virkede som en fin idé, men ved indgangen blev jeg mødt at en medarbejder fra PDC Europe, som oplyste at de først kunne uddele pressekort kl. 18, altså om en times tid. Så måtte jeg jo få en time til at gå med at lægge en kort video op på dartnyheder.dk’s Facebook-side og brokke mig over at Phill Barrs (ham der har @livedarts på Twitter) var blevet lukket ind for længe siden.

IMG_20191024_165929.jpgKl. 18 blev jeg så budt indenfor af Niclas Junker, marketing/PR-ansvarlig ved PDC Europe, som efter tre tidligere European Tour-events er begyndt at kunne huske hvem jeg er. I modsætning til eksempelvis Brøndby-Hallen, er Lokhalle ikke en sportshal med faste tilskuerpladser osv., men “bare” en stor, tom hal, som kan fyldes op med mange borde. Da jeg var i Hildesheim, var presselokalet på øverste etage helt omme bag alle tilskuerne, hvor jeg sad helt alene og kunne kigge ud af et vindue ind til hallen og næsten se hvad der foregik. Her i Göttingen er presserummet bag scenen, så man er rent faktisk ikke inde i hallen og se kampene “rigtigt” – til gengæld er der to storskærme stillet op, hvor man kan se kampene på den ene og statistikker fra den igangværende kamp på den anden.

IMG_20191024_193515.jpg

I kraft af at det er en af de store tv-turneringer havde jeg også lidt mere selskab denne gang, idet både PDC’s egne mediefolk og de større medieoutlets også havde plads rundt om bordet. Flere af værterne fra tv-produktionen og kommentatorer og callere slog også vejen forbi i løbet af aftenen, så det var såmænd et hyggeligt sted at sidde og bruge tiden med både artikelskrivning og talnørderi.

En lang dag er endelig slut, da jeg rammer hotellet igen kl. 23:30 – og hvordan gik det så med dartkampene? Det kan I læse om på dartnyheder.dk 😉

Du gætter aldrig hvem der vandt Players Championship Finals

OK, alle ved selvfølgelig at det var Michael van Gerwen, som endnu engang trynede alt og alle med et snit på over 100 i samtlige kampe. Til gengæld gætter du aldrig hvem han mødte i finalen. Eller semifinalen. Eller kvartfinalen…

Unavngivet.png
Resultater fra Players Championship Finals

Udover den egentlige vinder var det nemlig en turnering fuld af overraskelser, og allerede i 1. runde gik det ud over flere af favoritterne, da både Joe Cullen, Gary Anderson, Kyle Anderson, Peter Wright og Michael Smith røg ud efter nederlag til Jamie Caven, Michael Mansell, Ron Meulenkamp, Steve Hine og Jan Dekker.

I 2. runde tabte Jelle Klaasen, Mensur Suljovic, Gerwyn Price, Dave Chisnall og Simon Whitlock til hhv. Steve Beaton, Stephen Bunting, Jonny Clayton, William O’Connor og Jan Dekker, og det endte med at der kun var tre spillere i kvartfinalerne der var seedet blandt de 10 øverste – Rob Cross (1), Daryl Gurney (2) og Michael van Gerwen (6).

Kvartfinalerne bød på endnu en stor overraskelse da Justin Pipe gjorde det af med Daryl Gurney, og minsandten om der ikke var plads til endnu et overraskende resultat i semifinalerne, hvor topseedede Rob Cross tabte til Jonny Clayton. Så var det til gengæld også slut med uforudsigelige resultater, for med sit sjette 100+-gennemsnit i lige så mange kampe (100,11; 108,28; 102,68; 105,08; 103,72 og 105,50) blev det til en usvigelig sikker sejr på 11-2 til Michael van Gerwen over Jonny Clayton i finalen, og dermed tog hollænderen sin tredje Players Championship Finals-titel i træk, og den fjerde på fem år.

Dette afspejles selvfølgelig i ranglisten for turneringen, hvor van Gerwen med et snit på 14,15 pile pr. vundet leg er suveræn i toppen med en rating på 69,49. Rob Cross og Daryl Gurney tager sig af de næste pladser, mens den tabende finalist Jonny Clayton er nede som nr. 5 med en rating på 61,73. Stephen Bunting spillede en god turnering, og snittet på 14,70 pile pr. vundet leg er nok til at sende ham på 4. pladsen med sin højeste rating nogensinde (61,76), trods nederlag i 3. runde mod Clayton.

Også Justin Pipe på 6. pladsen kan være tilfreds – hans rating på 61,36 er hans første over 60 siden jeg startede mine ratings. Steve Hine var den eneste spiller som ikke var med på årets rangliste inden denne turnering, og han gjorde sig i den grad bemærket med sejren over Peter Wright i 1. runde; det rækker til en 24. plads med en rating på 55,00 – samme rating får Michael Mansell i øvrigt, efter hans lige så bemærkelsesværdige sejr over Gary Anderson.

I bunden af listen var der tre spillere som ikke formåede at vinde nogen legs – Jeffrey de Zwaan, Andy Boulton og Keegan Brown – men det er alligevel Peter Hudson som ender sidst, da hans enlige leg blev vundet i 21 pile. Gary Anderson tager sig af en lidet flatterende 61. plads, da han havde et snit på hele 18,67 pile pr. vundet leg i sit 1. runde-nederlag, mens Peter Wright trods alt spillede med et snit på 15,20 pile mod Steve Hine og ender som nr. 44.

Unavngivet.png
Top 32 på den samlede rangliste efter Players Championship Finals

På den samlede rangliste for 2017 øger Michael van Gerwen på 1. pladsen afstanden til Peter Wright, og med et forspring der nu lyder på 8,201 point inden VM, skal meget gå galt hvis ikke han nøjagtig som i 2016 skal ende som årets nr. 1. Der er ingen ændringer i top 8, mens Rob Cross rykker en plads længere op i tabellen som nr. 9, og Gary Andersons skuffende præstation rykker ham tre pladser ned ad listen til nr. 19. Phil Taylors fravær i denne turnering betyder at han ligeledes rykker tre pladser ned, og er nu placeret som nr. 23. Robert Thornton går for en gangs skyld går fremad, og er nu lige præcis er tilbage i top 32, på bekostning af Dimitri van den Bergh, som rykker 5 pladser tilbage.

Største spring stod Antonio Alcinas for, da han rykker hele 79 pladser frem til nr. 82, mens Mark McGeeney og Jamie Lewis begge rykker 18 pladser tilbage. Steve Hine debuterer på årets liste med en placering som nr. 84.

Det var en noget forsinket opdatering på en turnering som blev spillet for 2 uger siden, men tid er lige som penge en mangelvare her i juletiden. Til gengæld kan vi glæde os over at der nu kun er 6 dage til VM starter – og der er faktisk dart allerede fra i aften, hvor der på BDO-siden afvikles Finder Darts Masters i Holland. Vi må se hvilke statistikker der slipper ud fra denne turnering i år, men sidste år var der i det mindste gennemsnit fra alle kampene, så jeg kunne lave en modificeret udgave af mine ratings – mon ikke det bliver tilfældet igen.

Tredje Grand Slam i træk til van Gerwen

Den ugelange turnering Grand Slam of Darts, som har deltagelse af både PDC- og BDO-spillere, fandt søndag aften sin afgørelse, og ikke overraskende var det den hollandske verdensetter Michael van Gerwen der til sidst stod med trofæet og titlen for tredje år i træk. Sejren kan man vist heller ikke indvende noget imod, da ‘Mighty Mike’ i samtlige af sine syv kampe spillede med over 100 i snit.

Unavngivet.png
Resultater fra knockout-kampene

I gruppespillet lagde han ellers “blødt” ud med 100,95 i snit i sejren på 5-1 over Ross Montgomery, men efter det lå han mellem 104,26 og 108,29 frem til finalen, hvor det blev til 102,18 mod Peter Wright. Størst problemer havde MvG faktisk mod Rob Cross, hvor det i begge kampe blev til relativt snævre sejre (5-4 i gruppespillet og 16-13 i kvartfinalen).

I de fleste af grupperne var det de forventede spillere der klarede sig videre, dog må det siges at være en overraskelse at Berry van Peer, som ovenikøbet kæmpede med dartitis, gik videre fra Gruppe H, på bekostning af bl.a. Simon Whitlock. De fleste havde nok også set Gerwyn Price videre fra Gruppe B, men med et nederlag på 1-5 til Jamie Hughes i sidste kamp var det i stedet irske Steve Lennon som gik videre.

Fremefter var det da også de største navne der viste klassen, og i 2. runde var det blot Raymond van Barneveld og Dave Chisnall der som seedede spillere tabte, da det blev til nederlag mod Rob Cross og Glen Durrant. I kvartfinalerne gik tre ud af fire kampe efter seedningerne, eneste undtagelse var at Phil Taylor (5) sejrede stort mod Daryl Gurney (4).

Taylor havde dog ikke noget modsvar til van Gerwen i semifinalen, og i den anden semifinale leverede Peter Wright et ganske spektakulært comeback, da han efter at have været nede med 7-13 vandt ni af de sidste 11 legs for at tage sejren på 16-15 – hvilket var første gang Peter Wright var foran i hele kampen. I finalen fulgtes han også pænt med van Gerwen frem til 10-10, men herefter vandt hollænderen tre legs i træk, og så sig ikke tilbage derfra – finalesejren lød på 16-12.

Unavngivet.png
Top 32 på den samlede rangliste efter Grand Slam

På ranglisten for turneringen er det naturligvis Michael van Gerwen der som den eneste ubesejrede spiller topper, og det er med hans fjerde rating over 70 i 2017, denne gang 70,13. Trods en plads i finalen ender Peter Wright blot som nr. 9 på listen, da det blev til to nederlag, et snit på 15,00 pile pr. vundet leg og en rating på 61,46. Gary Anderson viste klassespil det meste af turneringen og ender som nr. 2, mens Rob Cross udelukkende er nede som nr. 6 pga. to nederlag i løbet af turneringen – begge mod van Gerwen.

Glen Durrant nåede kvartfinalen og bliver bedste BDO-mand på en 8. plads, mens også Ross Montgomery på trods af to nederlag imponerede med et snit på 13,88 pile i de legs han trods alt vandt. En skuffende turnering for australierne Corey Cadby, Peter Machin og i særdeleshed Simon Whitlock som ender sidst i tabellen, mens også James Wade og Dave Chisnall må tage til takke med en placering i den nederste halvdel.

Sejren til Michael van Gerwen betyder at han igen rykker forbi Peter Wright og indtager 1. pladsen på årets samlede rangliste, hvor han nu er 2,246 point i front. Rob Cross tager endnu et hop op ad listen, og er nu stormet ind i top 10. Fire pladser fremad er det også blevet til for både Gary Anderson og Phil Taylor, som begge fik lidt tiltrængte point på kontoen, da de ikke spiller så mange turneringer i løbet af året. De er nu at finde som hhv. nr. 16 og nr. 20.

Bedste BDO-spiller var som nævnt Glen Durrant, og han går som ny spiller ind på listens nr. 54, lige foran Ross Montgomery. Lavest placerede BDO-spiller er nr. 1 på BDO-ranglisten Mark McGeeney, som med sin rating på 47,09 ryger ind på en 67. plads.

Fortvivl ikke – allerede på fredag starter næste turnering, hvor de 64 bedst placerede på Players Championship-ranglisten skal dyste om den endelige Players Championship-titel.

Endnu en titel til ‘Mighty Mike’

I den forgangne weekend fandt den sidste indledende runde af Top Gun sted i Odense (forhåbentlig tal herfra senere), men også World Series of Darts Finals blev afholdt i Glasgow i Skotland. De første to udgaver af denne turnering var en skotsk spiller i finalen – begge gange Peter Wright – men begge gange tabte han til Michael van Gerwen. Denne gang var ikke meget anderledes, idet det endnu engang blev til en sejr til hollænderen – det var blot over en anden skotte, nemlig Gary Anderson, som ellers var førsteseedet.

Unavngivet.png
Resultater fra World Series of Darts Finals

Mange af de store navne faldt fra allerede i 1. runde, hvor både Mensur Suljovic, Jelle Klaasen, Michael Smith, Adrian Lewis og Dave Chisnall måtte se sig slået. Dimitri van den Bergh var en af turneringens højdepunkter, idet han slog både Michael Smith og Raymond van Barneveld ud, begge gange med gennemsnit over 100, inden han i kvartfinalen røg ud mod James Wade.

I sidste ende var det dog Michael van Gerwen, der spillede hele turneringen med et snit over 100, der stod som den fortjente vinder. Finalen bød på et gennemsnit på 103,30, og selvom Gary Anderson også lige sneg sig over de 100 i snit, var der aldrig tvivl om at det skulle blive til tre World Series Finals-sejre ud af tre for verdensmesteren. Det blev hurtigt både 4-1 og 6-2 til van Gerwen, og det tætteste Anderson var på at være foran var ved stillingen 1-1. Da det med en 11-darter blev til 10-4 var det kun et spørgsmål om tid, og Anderson nåede bare at få to legs mere på tavlen inden det blev til finalesejr på 11-6 til van Gerwen.

Unavngivet
Top 32 på den samlede rangliste efter World Series of Darts Finals

Med 14,13 pile pr. vundet leg i snit var det da også en yderst fortjent vinder, som med en rating på 69,28 topper ranglisten foran Gary Anderson med 62,68. Daryl Gurney tager tredjepladsen, mens unge Dimitri van den Bergh, som netop har spillet sig i finalen mod Josh Payne ved ungdoms-VM, med et snit på 14,44 pile pr. vundet leg lægger sig ind på en flot 4. plads.

Adrian Lewis og Raymond van Barneveld er de store skuffelser på hhv. 23. og 22. pladsen, mens Corey Cadby med sin rating på 46,03 heller ikke levede op til den hype der efterhånden er omkring ham. Max Hopp fik for en gangs skyld en flot sejr mod Adrian Lewis, men fik herefter ørerne i maskinen mod van Gerwen, og snittet på 16,71 pile pr. vundet leg er kun nok til en rating på 45,41 og en 19. plads på ranglisten for turneringen.

På den samlede rangliste rykker Daryl Gurney nu ind i top 10, mens Rob Cross tager endnu et nøk op ad listen i sin flotte debutsæson, og nu er at finde i top 16. Endnu en turnering uden Phil Taylor efterlader ham helt nede som nr. 24, mens Gary Anderson rykker 3 pladser op til nr. 20. Dimitri van den Berghs flotte indsats rykker ham 4 pladser opad, så han nu er med i top 32, mens Corey Cadby entrerer listen som nr. 99. Michael van Gerwen henter med sejren yderligere ind på Peter Wright, og er nu kun 0,789 point fra 1. pladsen.

Allerede i den kommende weekend er der en ny turnering på programmet, nemlig Grand Slam, hvor både PDC- og BDO-spillere skal dyste mod hinanden. Her går hele 35% af spillernes endelige rating til den samlede rangliste, så der er masser af point at spille om.

Fjerde EM i træk til van Gerwen

Opdatering af ranglisterne efter weekendens kampe tager en hel del af min tid, så her kommer lettere forsinket et lille indlæg med tal fra kulminationen på Euro Touren – European Championship – som ligeledes blev spillet henover weekenden.

Unavngivet.png
Resultater fra European Championship

Alle ved efterhånden at det var Michael van Gerwen som tog sit europamesterskab nummer fire i træk, så jeg vil ikke gøre så meget ud af resultaterne, udover lige at nævne at det var en turnering uden de helt store overraskelser. Kun en enkelt seedet spiller røg ud i 1. runde (Joe Cullen, der tabte til Stephen Bunting), og i 2. runde var det vel heller ikke den store overraskelse at 5. seedede Jelle Klaasen røg ud til en velspillende Kyle Anderson.

I kvartfinalerne røg så både 2. og 3. seedede Peter Wright og Mensur Suljovic, men igen var det mod et par formstærke spillere i hhv. Daryl Gurney og igen Kyle Anderson. Finalen endte dog med et møde mellem den ubestridte nr. 1 i verden Michael van Gerwen, og så Rob Cross som vel har haft den bedste debutsæson i PDC nogensinde. Finalen var en fremragende en af slagsen, hvor begge spillere havde et gennemsnit på over 100, men efter at have fulgtes ad i starten, havde Michael van Gerwen lige det velkendte ekstra gear. Et snit på 108,91 (mod Rob Cross’ 102,39) hjalp hollænderen til en velfortjent sejr på 11-7.

På ranglisten er det da også Michael van Gerwen der lægger sig solidt i toppen med en rating på 68,96, mens Rob Cross følger efter med 64,77. Peter Wrights snit på 14,29 pile pr. vundet leg er nok til at give ham en 3. plads på trods af nederlaget i kvartfinalen, mens de to tabende semifinalister Daryl Gurney og Kyle Anderson ender som hhv. nr. 4 og 6.

Unavngivet
Top 32 på den samlede rangliste med ændringer efter European Championship

I den skuffende ende af tabellen finder vi Kim Huybrechts på 25. pladsen, men det var også en hård lodtrækning at trække Suljovic i 1. runde. Vores polske ven Krzysztof Ratajski ender som nr. 26, mens eneste tyske spiller Martin Schindler ikke formåede at vinde ét eneste leg i 1. runde mod Rob Cross. Trods det spillede han dog med et snit på 90,28, så derfor ender han som nr. 29. I bunden finder vi endnu engang Christian Kist, som desværre stadig døjede med skadesproblemer, og bare spillede for at få kampen overstået. 0 legs vundet og et snit på blot 64,35 rækker til en rating på 30,83.

På den samlede rangliste for 2017 haler Michael van Gerwen en smule ind på Peter Wright, og er nu kun 2,486 point bagefter. Rob Cross rykker 5 pladser opad og er nu blot 0,322 point fra en plads i Top 16, mens Daryl Gurney nærmer sig Top 10 – der er dog stadig 6,816 point op til Ian White på 10. pladsen. Alle de store navne som ikke har gjort sig bemærket på Euro Touren, og derfor ikke var med her, falder 5-6 pladser på listen, og det betyder at spillere som fx Phil Taylor og Gary Anderson er nede som nr. 22 og 23. Også Adrian Lewis (nr. 14), Raymond van Barneveld (nr. 15) og James Wade (nr. 18) raslede ned.

Der er nu kun 4 turneringer tilbage i år som tæller på denne rangliste, men de giver til gengæld også mellem 15% (World Series Finals) og 50% (VM) af den opnåede rating, så der kan nå at ske meget endnu. Allerede fra i morgen går det løs igen, når World Series of Darts-finaleturneringen afvikles frem til søndag – lodtrækningen finder sted i aften.

Wright udraderer Taylor i Düsseldorf

En hurtig opdatering fra weekendens sidste event i World Series-turnéen inden hele pivetøjet afsluttes med World Series Finals i november, nemlig den ilde navngivne turnering German Darts Masters, som blev spillet fredag og lørdag.

Unavngivet.pngI den første runde af disse showcase-turneringer er der som regel ikke meget modstand fra de lokale spillere, og det var heller ikke tilfældet denne gang. Dragutin Horvat var tættest på sejren mod Peter Wright, men endte med et nederlag på 5-6, mens den efterhånden bedste tyske spiller Martin Schindler på trods af fint spil og et snit på 93,76 ikke var i nærheden af sejren mod en halvskadet Michael van Gerwen. For en gangs skyld var det James Wade som imponerede mest, da han med et snit på 101,02 slog Kevin Münch med 6-2.

James Wade slap også videre fra kvartfinalen da Michael van Gerwen meldte afbud pga. den tidligere nævnte skade, og i min optik havde det nu været mere fair at lade Martin Schindler få chancen mod Wade i stedet. Phil Taylor stod for kvartfinalernes eneste snit over 100, da det blev til 100,40 i sejren på 10-7 over Daryl Gurney, mens også Raymond van Barneveld viste glimt af tidligere tiders storspil, da han slog Gary Anderson med 10-8. Peter Wright måtte endnu engang ud i en last-leg-decider, da han til sidst fik ekspederet Mensur Suljovic ud med 10-9.

Semifinalerne endte begge med resultater man kunne forvente, nemlig at Peter Wright og Phil Taylor slog hhv. Raymond van Barneveld og James Wade, og dermed stod finalen ligesom i Melbourne i august mellem Wright og Taylor. Dengang vandt sidstnævnte med cifrene 11-8, men i Düsseldorf var der andre boller på suppen. Taylor fik ganske enkelt ikke et ben til jorden, og kom lynhurtigt bagud 1-5. Derefter var det egentlig blot et spørgsmål om tid, og Peter Wrights sejr var aldrig i fare. Det endte med en overbevisende sejr på 11-4 til skotten, som i finalen også stod for turneringens højeste gennemsnit på 102,25.

Spillernes rating tæller ikke med på min samlede rangliste, men vi tager den selvfølgelig med her alligevel:

Unavngivet.png

Peter Wright naturligvis på toppen som vinder, mens Taylor følger lige efter med et lavere snit pr. vundet leg på 14,94. Også James Wade er for en gangs skyld godt med på listen, hjulpet godt på vej af en skrivebordssejr på 10-0 over Michael van Gerwen, der som følge deraf er nede som nr. 10. Kyle Anderson og Stefan Stoyke præsterede begge at tabe i 1. runde på trods af et snit på blot 13 pile pr. vundet leg, hvilket reflekteres i deres placeringer som hhv. nr. 7 og 8.

Max Hopp fremhæves tit som den tyske stjerne i svøb, og blev endda inviteret med til World Series i Las Vegas, mens hans præstationer står ikke altid mål med forventningerne til ham. Han skuffer også denne gang, og med et snit helt oppe på 20 pile pr. vundet leg i hans nederlag på 3-6 i 1. runde ender han næstsidst med en rating på 37,67 – kun “undergået” af Maik Langendorf, som ikke formåede at vinde nogen legs.

Det samlede gennemsnitlige antal pile pr. vundet leg endte på 15,20 – her er til reference de øvrige World Series-turneringers snit:

Dubai Darts Masters: 14,67
Shanghai Darts Masters: 14,98
US Darts Masters: 15,58
Auckland Darts Masters: 15,39
Melbourne Darts Masters: 15,56
Perth Darts Masters: 15,01

Den næste store turnering på programmet er European Championship som starter allerede på torsdag, hvor de 32 bedst placerede spillere på European Tour Order of Merit kæmper om en førstepræmie på £100.000, mens vi på lørdag tager hul på den næste fulde spillerunde i de fleste af de danske dartrækker.

Mighty Mike sejrer i årets sidste ET-event

Göttingen i Tyskland var i weekenden rammen for årets 12. og sidste turnering på Europa-touren, European Darts Trophy, og det var uden den helt store modstand at Michael van Gerwen til sidst kunne modtage sit sjette European Tour-trofæ i 2017.

Unavngivet.png
Resultater fra European Darts Trophy

1. runde forløb uden de helt store overraskelser, men det kan da nævnes at allestedsnærværende Krzysztof Ratajski slog Robert Thornton ud – selvom der vel ikke er den store forskel i styrkeforholdet mellem de to spillere nutildags – og så er det vel efterhånden heller ingen overraskelse at James Wade lagde endnu en katastrofal indsats for dagen i nederlaget på 1-6 mod Nathan Aspinall. Tyske Martin Schindler stod til hjemmepublikummets store fornøjelse for rundens højeste gennemsnit på 102,53 i sin sejr over John Bowles.

2. runde bød på nederlag til fem seedede spillere, da Daryl Gurney, Ian White, Mervyn King, Benito van de Pas og Gerwyn Price tabte til hhv. Andy Boulton, Vincent van der Voort, Jan Dekker, Keegan Brown og Jonny Clayton. Andy Boultons sejr over Daryl Gurney var vel nok den mest overraskende i 2. runde, og i 3. runde fortsatte han stimen med en sejr på 6-4 over Vincent van der Voort. Også Peter Wright led her et overraskende nederlag, da det blev til 3-6 mod belgiske Kim Huybrechts. Huybrechts slog også Dave Chisnall i kvartfinalerne, hvor Michael van Gerwen udraderede Joe Cullen med 6-0, mens der også var sejre til Simon Whitlock og Rob Cross.

I semifinalerne viste det sig at der var klasseforskel i begge opgør – Michael van Gerwen stod for det højeste gennemsnit i hele turneringen (110,39) i sin sejr på 6-1 over Simon Whitlock, mens Rob Cross lå på 98,80 da han vandt med de samme cifre over Kim Huybrechts. Cross og van Gerwen fulgtes pænt ad i finalen, og begge holdt deres udlæg i de første fire legs, men da van Gerwen i femte leg brød udlægget med en lukning på 100 via 20, D20, D20 fornemmede man hvor det bar henad. Cross formåede dog at bryde udlægget i det efterfølgende leg, men da van Gerwen derefter brød igen med en 13-darter for efterfølgende at holde eget udlæg med en lukning på 150, var det en stakket frist for Cross. Begge nåede at holde deres udlæg en enkelt gang mere, og dermed endte det altså med en sejr på 6-4 til verdensetteren, som tager endnu en titel efter et par middelmådige præstationer i Champions League of Darts og World Grand Prix.

Ranglisten for turneringen bærer desværre præg af samme situation som Brendan Dolan stod for i ET6, nemlig at en spiller taber 1-6 i 1. runde men vinder det enlige leg med en 11-darter, hvilket giver en absurd høj rating – denne gang var det så Chris Quantock der var så flink at forskrue tallene en smule, og hans navn er derfor at finde på listens 2. plads efter den fortjente vinder Michael van Gerwen. Også Daryl Gurney er højt på listen på trods af et 1. runde-nederlag, da han i sine tre vundne legs holdt et snit på 12,33 pile pr. leg. Peter Wright ender på en noget skuffende 11. plads, mens turneringens overraskelse Andy Boulton på trods af en kvartfinaleplads er nede som nr. 14, da hans snit pr. vundet leg lå i den høje ende på 16,05.

Unavngivet.png
Ændringer i Top 32 på den samlede rangliste efter ET12

Selvom René Eidams og Martin Schindler begge gik videre til 2. runde, er det unge Nico Blum der ender som højest placerede tysker, da han med et snit på 14,33 pile i hans tre vundne legs ender som nr. 21 med en rating på 51,90. Det er selvfølgelig en ting jeg har i tankerne til næste år, og måske kunne løsningen være at vundne kampe i 1. runde tæller som ½ kamp. Madars Razma debuterede med en rating på 47,71 (nøjagtig som Robert Thornton), og det giver ham en foreløbig placering som nr. 126 ud af 158 på den samlede rangliste. James Wade ender endnu engang i den tunge ende af listen med en rating på 43,07, og dermed har han i de seneste fem turneringer kun været over 50 én enkelt gang – og det var kun lige med nød og næppe at det blev til 50,88 i World Matchplay.

Benito van de Pas har heller ikke været alt for godt spillende på det sidste, og uden at vinde et eneste leg ender han som nr. 45 med en rating på 42,55. Et lille ord med på vejen til Christian Kist, der står for årets hidtil laveste rating på blot 32,06 for sit nederlag på 0-6 mod Jan Dekker – det skal retfærdigvis siges at han kæmpede med hvad der lignede en smertefuld skade, og respekt for at gennemføre kampen på trods af at han tydeligt var på grænsen til tårer.

Unavngivet
Det gennemsnitlige antal pile pr. vundet leg på Europa-touren

Peter Wright holder stadig fast i førerpositionen på den samlede rangliste for 2017, men de fem turneringer der er tilbage i år som tæller med på listen er alle turneringer som giver en god procentdel af ratingen (EM, World Series Finals, Grand Slam, Players Championship Finals og VM), så der kan ske meget endnu. Den kommende weekend står den dog på endnu en World Series-showturnering i “German Darts Masters”, som ikke tæller med til ranglisten – og det er i øvrigt også tosset at de har valgt at navngive turneringen sådan, når turneringen med dette navn allerede blev afholdt tilbage i april som ET2. I tråd med de fleste af de andre World Series-turneringer (Dubai, Shanghai, Auckland, Melbourne og Perth) havde det da været smartere at kalde den Düsseldorf Darts Masters…