Nyt site med dartnyheder!

De fleste af dem som læser med her er nok klar over det allerede, men jeg synes da lige jeg vil fremhæve en god nyhed på den danske dartscene – nemlig Daniel Thybøls projekt på dartnyheder.dk, som netop er skudt i gang og fremadrettet vil levere regelmæssige nyheder fra dartens verden, både hjemligt og fra det store udland!

Daniel Thybøl er kendt af de fleste dartinteresserede herhjemme, både som tidligere juniorlandsholdsspiller og nuværende dart-ildsjæl, samt fast kommentator på livestreams fra dartevents i Danmark, som Top Gun og Denmark Open/Masters. Med sig i projektet har han også en vis Frede Johansen, som naturligvis er kendt for sine mange flotte bedrifter for både Lido og i den danske landsholdstrøje, og mon ikke der i den nærmeste fremtid vil blive knyttet endnu flere personligheder til siden, så vi kan nyde godt af en skarp dækning af alt hvad der rører sig inden for dart.

Giv siden et kig hvis I ikke allerede har gjort det – jeg har selvfølgelig tilføjet linket til den i topmenuen under ‘Links’!

Reklamer