Månedlig rangliste: Februar 2019

Der kan ske meget på en måned, også i dartverdenen. Med spillerunder i samtlige rækker var der i januar masser af muligheder for forbedre sin rating i egen række, og dermed også sin score på den samlede rangliste.

Som det ses nedenfor, var der dog blot 6 spillere ud af de øverste 30 der formåede at øge deres score i den forgangne måned:

Unavngivet.png

Naturligt nok er det også disse 6 spillere i dette lille udsnit der tager de højeste hop op ad listen på 5-7 pladser.

Som nævnt i sidste måneds indlæg forventede jeg at det ville blive svært for Vladimir Andersen at holde topplaceringen, nu hvor han slår sine folder i 3. division Vest, og det viste sig også at holde stik. 8 yderligere kampe i tredjebedste række – i øvrigt med 2 nederlag til følge – har givet sig udslag i en nedgang i scoren på 118,61 og koster samtidig 3 placeringer på ranglisten.

Ny mand på toppen er ikke overraskende Niels-Jørgen Hansen, som udover at have været til Q School og spillet de første 4 Challenge Tour-turneringer, også har imponeret i den hjemlige liga og har taget begge titler som Dagens Spiller i 1. division i januar. Han efterfølges af Per Laursen fra 2. division Vest, og Bent Lambertsen fra nyoprykkede Aros, som fortsætter med at imponere i landets bedste række.

Med Steen Lysens hop ind i top 10, er der nu 3 ud af de 10 bedste på listen som ikke spiller i 1. division. Den højest placerede spiller fra en af de tredjebedste rækker er nu Jan G. Hansen fra Royal i 3. division Vest på 46. pladsen, efter at han har overhalet Benny Højholt fra Randers, som forbliver på sin placering som nr. 54. Efter et (indrømmet, hurtigt) kig ned ad listen vil jeg mene at den bedst placerede kvinde er Fluens Janni M. Larsen som nr. 275 (28 pladser op i forhold til januars liste), efterfulgt af Fie Skinnes fra Kirke Helsinge som nr. 405 og Sandra Rasmussen fra Svendborgsund 2 pladser længere nede som nr. 407.

Med 1.696 spillere på denne nyeste udgave af ranglisten er der kommet 70 nye spillere til i løbet af den seneste måned, og en af dem er ingen ringere end Brian Buur fra Stifterne, som med 9 sejre i 12 kampe i 1. division stryger ind som nr. 25 på listen.

Tjek hele listen ud på denne side!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s