Månedlig rangliste: Januar 2019

Et nyt dart-år er skudt i gang, og som tidligere annonceret vil jeg derfor præsentere den første udgave af mit nyeste projekt – en samlet rangliste for alle dartspillere i Danmark.

Ranglisten er baseret på hver spillers rating i alle de rækker de har spillet i i denne sæson, samt den gennemsnitlige rating for hver af disse rækker. Hvis en spiller har spillet i flere forskellige rækker, laves en procentvis fordeling af tallene ud fra hvor mange legs man har spillet i hver række. På denne måde kan en spillers score ændre sig både ud fra hvordan man selv præsterer, men også ud fra hvordan det gennemsnitlige niveau er i den eller de rækker man spiller i.

Denne rangliste er tænkt som en månedlig rangliste, så der vil blive lagt en opdateret udgave op den 1. i hver måned i løbet af sæsonen. De sædvanlige ranglister for hver række fortsætter som hidtil og opdateres løbende som kampene bliver afviklet.

Nok snak om de kedelige, bagvedliggende mekanismer, lad os i stedet tage et kig på hvordan listen ser ud i sin første udgivelse – her er top 30 som den ser ud lige nu:

Unavngivet.png

Som det ses, er det Vladimir Andersen der får æren af at være den første spiller til at toppe ranglisten. Det er dog på baggrund af ikke særligt mange kampe – 4 i 1. division og 8 i 3. division Vest, men til gengæld har han vundet dem alle i særdeles overlegen stil. Efter skiftet til Kolding bliver han dog nødt til at holde niveauet højt hvis han vil beholde 1. pladsen på ranglisten, da gennemsnitsratingen i 3. division ligger et stykke under 1. division, så jo flere kampe han får spillet her, jo mere vil scoren afhænge af ratingen for 3. division Vest.

Vladimir efterfølges naturligt nok af Frede Johansen, nøjagtigt som på ranglisten for 1. division, mens vi på 3. pladsen finder den første spiller som ikke spiller i landets bedste række. Der er selvfølgelig tale om Per Laursen, der som altid gør en god figur i 2. division Vest. Gennemsnitsratingen for 2. division Vest er et stykke bedre end 2. division Øst, så Dennis Lindskjold og Steen Lysen er også godt med fremme på listen på henholdsvis 7. og 11. pladsen.

Den bedst placerede spiller fra 2. division Øst (som ikke har spillet i 1. division også) er Tommy Haulrich fra Vestsjæll-Ænderne på 38. pladsen, mens den bedste spiller fra landets tredjebedste række(r) så vidt jeg lige kan se er Benny Højholt fra Randers i 3. division Nord, som ligger nr. 54.

I alt er der her ved årsskiftet 1.626 spillere som har været i aktion i de danske rækker fra Kvalrækken til 1. division, og ud af dem er der blot 6 som endnu ikke har vundet mindst ét leg, og derfor ligger i bunden af listen med en score på 0,00.

Hele den lange liste kan findes på denne side, og den skulle meget gerne være søgbar, så I slipper for at scrolle gennem det hele for at finde jer selv (eller andre interessante navne). Fx. ligger undertegnede p.t. nummer 797…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s