En alternativ stilling i 1. division

Første halvdel af sæsonen 2018/19 er ved at være overstået, og i den forbindelse fik jeg tanken at jeg gerne ville kigge på hvordan hver enkelt klub i 1. division har præsteret samlet set som et hold, i modsætning til de mere individuelle ranglister jeg normalt arbejder med.

Mange vil her nok påpege, at så kan man jo bare tage et kig på stillingen i 1. division, som jo gerne skulle fortælle hvilket hold der har klaret sig bedst indtil videre. Det er naturligvis helt korrekt, men jeg er på den anden side også nysgerrig over at se om der – med afsæt i det statistiske materiale der er til rådighed – er nogen hold, der måske burde have fået flere point ud af det end de har fået, og omvendt om nogle hold måske har fået flere point i hus end man umiddelbart skulle tro ved at kigge på tallene.

Til dette formål har jeg sat Excel til at samle tallene fra alle spillere i samme klub på ranglisten for 1. division (dog krævede det lidt manuelle fiksfakserier, da jeg opdagede at en spiller havde skiftet klub undervejs – hvis der er andre klubskifter jeg ikke har opdaget, må I meget gerne sige til), og det er der så kommet nedenstående tabel ud af:

Holdrating.png

Ved første øjekast ser den ud til at ligne den rigtige stilling for 1. division, med Potten som forholdsvis suveræn 1’er, Dart Odense som en endnu mere suveræn bundprop og et lille spring i niveau mellem de øverste 6 og nederste 6 hold.

Potten er det eneste hold, der samlet holder det gennemsnitlige antal dart pr. vundet leg under 20, og det eneste hold der får en samlet rating på over 50 – på baggrund af disse tal burde Potten vel måske endda have haft oparbejdet en større føring end de 3 point de er i front med lige nu. Dernæst er det utroligt tæt mellem de næste 5 hold, der alle ligger inden for en afstand på 0,97 i rating.

Lidt overraskende hvis man kigger på den rigtige stilling, er det faktisk DK26, der statistisk set er det næstbedst præsterende hold i rækken, på trods af at de p.t. “blot” ligger nr. 5 i 1. division. Hvis man ser på det gennemsnitlige antal pile pr. vundet leg er de med 20,18 kun overgået af førnævnte Potten og så Holbæk, men selv om de også står for den tredjehøjeste sejrsprocent i kampene er det altså ikke nok til at kunne overvintre på en slutspilsplads.

Til gengæld kan Lido prale af både den næsthøjeste sejrsprocent i kampene på 64,77 % og en øjeblikkelig 2. plads i rækken, på trods af at der er 6 hold der gennemsnitligt set er hurtigere til at lukke deres legs. Det skyldes i høj grad en enkelt rutineret herre, der som den eneste af de relativt “faste” spillere på holdet væsentligt overstiger holdets samlede sejrsprocent og holder sig under 20 pile i snit. Derudover er der tre spillere som kun har været med for Lido 1-2 gange, men til gengæld samlet står for 16 kampe med en sejrsprocent på 100.

Også Assens ligger p.t. pænt placeret på en slutspilsplads set i forhold til at de i gennemsnit er næstlangsomst af de 6 hold i den øverste halvdel af rækken (kun bedre end Lido) til at lukke deres legs. Holbæk er ligeledes lidt af en sjov størrelse – de vinder ikke legs/kampe nok til at ligge højere end en 6. plads i 1. division, men når de vinder deres legs gør de det i snit næsthurtigst (20,11 pile) af alle holdene.

Et lille kuriosum ser til at være at hvis et hold vinder mere end 50 % af deres kampe, er deres sejrsprocent i legs mindre end sejrsprocenten i kampene – hvorimod holdene der vinder under 50 % af deres kamp har en bedre sejrsprocent i legs end i kampene. Jeg formoder at det har noget at gøre med at selvom man vinder samtlige kampe, vil man sandsynligvis stadig tabe nogle legs, og selv hvis man omvendt taber alle kampene, får man nok alligevel et par legs på tavlen engang imellem.

Hvis man skal komme med en konklusion på denne finurlige tal-leg, må den være at det ifølge statistikkerne er ganske fortjent både at Potten ligger nr. 1 og at Dart Odense ligger sidst. DK26 kan kigge på tallene og føle at de nok burde have fået flere point ud af deres kampe, mens Lido må roses for at lukke kampene på de rigtige tidspunkter der giver point. Den nederste del af rækken er forholdsvis retvisende i denne tabel, hvor det ser ud til at blive en hård kamp om at undgå den anden nedrykningsplads. Aros og Studsen præsterer umiddelbart bedst lige p.t., men alt kan som bekendt ændre sig i den anden halvdel af sæsonen.


Til sidst kan jeg afsløre at jeg ved årsskiftet regner med at præsentere et nyt projekt, som jeg har arbejdet på de sidste par måneder: En samlet rangliste for alle danske dartspillere, på tværs af alle rækker fra Kvalrækken og op til 1. division.

En velkendt ulempe ved mine ranglister for hver række er naturligvis at det ikke giver meget mening at sammenligne tallene for en spiller i 1. division med tallene for en spiller i eksempelvis 2. division Vest. Dette vil der nu blive taget højde for med en ny, samlet rangliste, som er baseret på hver enkelt spillers rating, samt den gennemsnitlige rating i den eller de række(r) han/hun har spillet i. Det vil sige at den score man får ikke blot er påvirket af ens egne præstationer, men også hvor godt det gennemsnitlige niveau er i den eller de rækker man har opnået sin rating – hvilket i de indledende tests har mundet ud i en forholdsvis fornuftig liste over samtlige spilleres nuværende niveau.

Den første rangliste vil blive publiceret 1. januar 2019, og det er herefter min umiddelbare tanke at den vil fungere som en månedlig rangliste der opdateres hver den 1. i måneden frem til sæsonen er slut – der er i skrivende stund 1.595 forskellige spillere der har spillet dart i de danske rækker i denne sæson, så det virker som overkill at opdatere hver gang der er spillet en enkelt kamp.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s