2018/19-sæsonen skudt i gang i Randers

Jeg var ellers ikke begyndt at holde øje med ‘Live-kampe’-siden på DDU’s hjemmeside endnu, så det var helt tilfældigt at jeg opdagede at sæsonens første kamp blev spillet i går aftes i Randers – det interne opgør mellem Randers 2 og Randers 3 i Danmarksserie 8.

Randers 2 rykkede ned fra 3. division den foregående sæson, og med på holdet havde de bl.a. Casper Rasmussen, som i sidste sæson spillede 1. division for Dart Odense, så umiddelbart lignede de favoritter – men det var alligevel tredjeholdet der stod med sæsonens første 3 point da kampen var slut, ikke mindst pga. Benny Svendsen som vandt alle sine 4 kampe med et snit på 27,67 pile pr. vundet leg. Denne præstation giver titlen som den første Dagens Spiller i sæsonen med en rating på 45,64 foran førnævnte Casper Rasmussen, som på trods af kun 2 sejre havde et snit på 21,57 pile pr. vundet leg i de 7 legs hans vandt, og endte med en rating på 43,06. Carsten Fæste Madsen fra Randers 2 havde aftenens hurtigste leg med en 16-darter, mens Michael Moesby Nielsen på det sejrende hold stod for den højeste lukker på hele 160.

Tiden bliver desværre heller ikke til at lave indlæg her på siden efter kampene i denne sæson, men jeg syntes da lige det skulle markeres at der nu igen kastes turneringspile rundt omkring i landet.

Op til sæsonstarten har jeg også produceret nedenstående helt vanvittigt overskuelige og slet ikke forvirrende grafik, som viser samtlige holds placering i det danske ligasystem. Så kan man altid se hvor langt man har op til toppen…

League pyramid.png

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s