Morten Paulsen fortsat ubesejret

23 kampe blev spillet tirsdag aften (selvom der stadig lige mangler et enkelt resultat i Lokalrække 4 Syd) – og lad os starte fra toppen, hvor Morten Paulsen skulle forsøge at bevare sin status som ubesejret i 3. division Øst, da Stifterne tog imod Brøndby Strand 2. Som ventet var det ikke noget problem for det suveræne tophold at tage sejren på 14-2, og Morten Paulsen tog da også i vanlig stil sine 4 sejre, og ligger fortsat klart nr. 1 på ranglisten.

I Danmarksserie 3 var der en enkelt udsat kamp mellem Holbæk 6 og Gørslev 3, og her hjalp Søren Raun med sine 4 sejre udeholdet til de 3 point og en sejr på 12-4.

Danmarksserie 5 bød på to kampe i det fynske, hvor Brian Steen Jensens 4 sejre kun rakte til en uafgjort for Dart Odense 6 mod Andebølle. Topholdet Odins har fem spillere i ranglistens top 10, og det kunne ses i deres afklapsning på 15-1 mod Midtfyn. Bjørn Zachariassen, Buller Højsgaard og Palle Madsen gjorde alle rent bord, mens Nicky Ludvigsen måtte nøjes med 3 sejre, i en kamp hvor Bjørn Zachariassen i øvrigt formåede at lukke både 157 og 164.

Islev og Brøndby Strand kæmper begge om topplaceringen i Lokalrække 1 A, og de fik begge en nødvendig sejr over hhv. Avedøre og FIOV. Sidstnævntes tætteste rivaler i kampen om at undgå nedrykning tabte dog også, idet både Rødderne og CSC gik tomhændede fra deres kampe mod DK26 og Studsen. Allerede nedrykkede Tab og Vind tabte 2-14 mod Rødovre.

I Lokalrække 1 B har DK26 2 sikret sig en af de to oprykningspladser, og med deres sejr på 12-4 over Rødovre 2, kan Rødovre ikke længere nå den 2. oprykningsplads. Det kan Brøndby Strand 2 til gengæld, og med deres sejr på 11-5 over Islev 3, holder de afstanden på 1 point til DK26 3 på 2. pladsen, som vandt 12-4 over Avedøre 2. Brøndby Strand har dog en kamp i hånden. I den sidste kamp slog Studsen 2 FIOV 2 med 11-5.

Suveræne Linde 1 har allerede sikret sig guldet i Lokalrække 4 Nord, mens Dronningborg 1 og 3 må slås om hvem der skal have sølv og bronze. Linde 1 fortsatte sejrsrækken med sejren på 15-1 over Mariagerfjord 2, mens Dronningborg 1 og 3 begge vandt 12-4 mod hhv. Mariagerfjord 1 og T.I.F. Carsten Fæste Madsen fra Randers blev Rundens Komet for 3. gang da han med 4 sejre hjalp Randers til en snæver sejr på 9-7 over Hinnerup 1, mens klubkammerat Michael Moesby Nielsen ligeledes tog 4 sejre og hoppede 5 pladser opad på ranglisten – flest af alle i denne runde. På trods af Dennis Nielsens 4 sejre for Gudenå fik bundholdet Hinnerup 2 ét point i den kamp, mens Dronningborg 2 med afgørende sejre til Kristian Nørgaard og Martin Sand i de sidste 2 kampe lige nøjagtig fik en sejr på 9-7 over Linde 2.

I Lokalrække 4 Syd er Rosenhøj, Vejlby og Kongedart stukket af fra de øvrige hold i rækken, men intet er afgjort i kampen om at fordele medaljerne. Rosenhøj spiller først i dag, og det udnyttede både Vejlby og Kongedart til at få 3 point og lægge pres på i toppen. Med sejren på 10-6 over Lido er Vejlby nu á point med Rosenhøj, mens Kongedart er 4 point bagud efter 14-2 over BH Dart. De har dog begge spillet en kamp mere end Rosenhøj. Østbirk vandt 10-6 over No Dart 3, i en kamp hvor Brian Skaarup Nymark lukkede på 160 i den første af hans 4 sejre. Dann Larsen fra Lido spillede i øvrigt sin første kamp i rækken, og strøg direkte ind på en foreløbig 1. plads på ranglisten med en rating på 52,72.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s